- et fort i Københavns Landbefæstning

Fodfolkskasernen m/dobbeltkaponiere

Til fortets nærsikring skulle bruges 2-300 mand infanteri. Disse blev indkvarteret i fodfolkskasernen.
I kasernen var desuden placeret to kaponierer - en dobbelt i kasernens vestre del og en enkelt i den østre. Også her var placeret 47 mm L/42 hustigskydende stålkanoner M.1887.
I fodfolkskasernens østre del var køkkenet placeret og her fandtes fortets egen brøndboring.

I den vestre del af fodfolkskasernen er der indrettet en kommandostation, som den så ud da fortet blev benyttet, som alternativ kommandostation for Østre Landsdelskommando i halvtredserne.

Fodfolkskasernen m/enkeltkaponiere

Retirader
		Da fæstningen stod færdig i 1894, blev der i det tyske tidsskrift "Jahrbücher für die Armee und Marine" bragt en artikel med en overordentlig indgående beskrivelse af fæstningen i dens fulde udstrækning. Forfatteren til artiklen var en på det tidspunkt kendt tysk hærhistoriker, oberstløjtnant H. Frobenius. I artiklen roser Frobenius landbefæstningen og Danmarks forudseenhed i høje toner. Om Garderhøjfortet skriver han dog: "Under den højre flankes kontreskarpe ligger to komplekser af retirader, der kun kan nås fra gravens bund; en ikke helt ufarlig anbringelse". Denne oplysning blev straks ved artiklens fremkomst i 1894 draget frem, og atter og atter brugt af fæstningsmodstanderne som bevis for hele landbefæstningens uanvendelighed. Også i 1894 foregik forsvarsdebatten på et højt plan.